BESØGSHAVEN

DEN JAPANSKE
HAVE I STRUER

En oase af ro og skønhed er det første
indtryk man får af den japanske have.

350 tons sten er ført ind i haven,
de største vejer ca. 10 tons.

Egons japanske have er grundlagt i
år 2000.

Haven er inddelt i 7 små inddelinger.

Alle billeder på siden er fra haven.

SAMMENFATNING OG OPBYGNING

Hvad er en japansk have?
Hvori består den japanske havekunst?
Hvordan kan den bruges i Danmark?

En japansk have er på ingen måde at sammenligne med en dansk have.
Den er ikke nødvendigvis børnevenlig. Den behøver ikke at have store bassiner. Husk på! Den bliver ikke japansk, fordi man sætter en kinesisk lampe, 2-3 sten eller sort granit. Det er ikke mængden af materialer, men måden hvorpå materialerne er sammensat.

Husk på, det er ikke en blomsterhave. Azalier er brugt, men en have, hvor man kommer i harmoni med forskellige elementer, der er sammensat. Der bruges ikke stærke farver for at bevare roen. Der klippes mange runde former, det giver ro i haven. Haven skal indbyde til nye oplevelser og sanseindtryk, når man bevæger sig ind i denne verden.

Spørgsmål om temperaturen og klima med plantearter ligger nær hinanden, at vi lige så godt kan forsøge at komme så tæt på som muligt.

Hvis andre spørger, hvorfor vi skal lave en japansk have, er det fordi, den giver ro i sjælen og fjerner stress. Den er smuk, tæt på naturen og anderledes. Kunsten er at lave det naturligt og enkelt.

Det er utrolig interessant at gå i gang med at opbygge en japansk have. Mange tror, man er skør, når de ser den ene store sten efter den anden vælte ind over hækken.
Det er et hårdt fysisk arbejde. Du kan nemt bruge 200-300 tons sten, de største kan nemt veje 1-10 tons.

En japansk have skulle få japanerne til at tilbede naturen, deres religion og livsopfattelse, samt evne til det naturlige. Det vigtigste er sten, vand og planter. De almindelige principper er balance, asymmetri, perspektiv og kvalitet.

Balance:

Havens elementer, sten, broer, stier, vand og planter. Det skal være i balance og harmoni med hinanden. Huset skal fremtræde sammen med haven og udgøre en helhed. Stierne eller gangene skal være med bløde sving, aldrig lige. I Japan tror man på onde ånder. (Hvis der skulle være en ånd efter en, skulle ånden helst fortsætte lige ud og falde i vandet.
Vi kan vælge den danske natur til at blive inspireret af, og føre den ind i haven.
Der må bruges meget tid og energi til at sætte høje sten, træer og buske til den rigtige sammensætning af haven. Og der må bruges meget tid på at udvælge den helt rigtige sten.

Asymmetri:

Balance mellem ro og runde former. Eksempelvis må to ens træer eller buske i samme højde ikke stå lige over for hinanden på hver side af en trædesti. Der plantes et højt slankt træ på den ene side og en mindre rund busk på den modsatte side. Så skabes der en asymmetrisk ligevægt. De to modsætninger ying og yang. Man må ikke skabe kanter på stierne, som der skærer i øjnene. Kanterne skal falde naturlige.

Rolighed:

Der er mange misforståelser omkring japanske haver i den vestlige verden. Det er svært at leve sig ind i en anden kultur. Vi tror, at haven skal ligne et landskab (i stil med Legoland) med små forkrøblede planter. Det er ikke meningen. Japanske haver skal skabe stemning, f.eks. skovstemning. Man planter ikke en masse små planter sammen, men et passende antal i naturlig størrelse. Det er nødvendigt med den rigtige beskæring. I Japan er 80 % dækket af vand og bjerge, og det er meget småt med pladsen i haverne. Det er stedsegrønne træer og buske, der formes og klippes. Den japanske have ændrer sig ikke væsentligt i løbet af året.

De fire årstider hedder Sak-ur-a. Det japanske kirsebærtræ blomstrer om foråret. Dernæst den japanske iris og sent efterår ahorntræet med de røde og gyldne høstfarver. Ved vintertide er det fyrretræet.

Perspektiv:

Perspektiv bruges meget i små haver. Hvordan skaber vi dette? Når haverummet er langt og smalt skabes dybde. Baggrunden mørk, f.eks. dybgrønt hegn, høje og mørke sten sammen med mørke stedsegrønne træer og buske. Det er de sorte huller mellem planter og sten, der skaber dybde. Det kan være fint med et svingende vandløb, f.eks. ved broer over vandløbet forstærker dybdevirkningen. I midten af terrænet plantes gule eller lyse stedsegrønne og løvfældende buske og små træer.

Nærhed:

Den omvendte teknik kan bruges, hvis en baggrund, der er langt væk, skal trækkes tættere på.

Sansehave:

Lys og skygge i form og farver, dufte og lyde kommer til udtryk i haven. Der bruges duftepinde med behagelig duft. Sanser kommer til udtryk, større og varmere er vores oplevelse. Vi skal kunne gøre brug af lugtesansen, hørelsen og synet. Gennemtænk dette inden planlæggelsen af en have.

Synet:

Synet er det hele i haven, og alle de indtryk vi putter ind i den. Synssansen fortæller alt, når vi anlægger vores japanske have.

Hørelsen:

Det kan være lyden af en vindharpe eller lyden af bambus. Lyden af småfuglene, som er i haven. Vandløb eller vandfald, vandsten, måske en lille kilde, der løber. Til sidst må man ikke glemme, at rolige omgivelser giver indre ro.

Lugtesansen:

Blomsterne i vores nærhed er dejlige. Vi vil altid møde forskellige dufte. Timian, som er fugtig på grund af duggen. Morgener er de smukkeste og roligste tidspunkter at opleve sansen. (især haveejere)

Små gårdhaver:

Japan er et af verdens tæt befolkede områder. Derfor bliver selv en ganske lille plet udnyttet til det sidste. De små haver skabes ved hjælp af mure eller elegant rækværk langs bygningen. Japanerne er utrolige havearkitekter, de bruger fantasi. Der er nogle grundregler, som konstant brydes for igen at skabe nye udtryksformer.

Fyrretræet:

Fyrretræet er favorittræet blandt alle havens træer. I Kyoto står det ældste gamle fyrretræ. Træets form er opnået ved hjælp af stokke, der understøtter grenene, og igennem mange år er blevet beskåret.

Shakkei:

Speciel anlægsteknik. Oversat betyder det indfangning af et stykke levende natur. (Også kaldet lånt landskab). Du ser et landskab inde fra huset og fra haven. Storslået bjerglandskab. At få en gratis og fantastisk baggrund.

Kærlighed til naturen:

Japanerne har nogle imponerende bjerglandskaber, skovsøer, ældgamle træer, dyr og fisk. Japanerne har kærlighed til naturen, men også angst for både gode og dårlige kræfter, der er stærkere end mennesket. Hvis der bringes offergaver til de gode ånder, beskytter de mennesker og landsbyer samt opfylder ønsker om frugtbarhed, en god høst og fint vejr. Hvis vi skulle vælge det modsatte, ville de onde ånder bringe død og ødelæggelse, hvor voldsomme tyfoner, flodbølger, vulkanudbrud og jordskælv giver stor katastrofe.

Drømmen om evigt liv:

Ca. 400 år f.v.t. Øer ud for Kinas kyst, udødeliges øer, blev båret på ryggen af kæmpe skildpadder og utroligt svære at finde. Men skulle man komme på øerne og drak af kildevandet, fik man et evigt liv i evig lykke. De udødelige kunne flyve, men lod sig ofte transportere på ryggen af hvide traner. Skildpadden og tranen blev herefter symbol på langt og lykkeligt liv.

Historie:

År 645 – 785 Na-ra periode.

En have blev anlagt år 660. En dam-have med en ø, hvorpå paladset blev bygget. Senere bygges paladserne ved bredden af søerne og dam-haverne. Haverne som dyreparker. Man anbringer store sten som symboler på tranen og skildpadden. Perioden præges fra Kina via livlig skibsfart. Den første store park anlægges i dam-ø stilen. Shu-misen ideen bliver populær. Gamle sange er med til påvirkning af blomster og træer.

Hein-periode år 788 – 1185.

Der er militær magt. Kyo er nu hovedstad i Japan. Store søer blev bygget og kendt for deres skønhed. Søerne blev brugt til bådudflugter. Vandfald og broer. Disse smukke haver indeholdende strenge regler, præget af overtro for, hvordan haverne skal anlægges.

Ka-ma-kura-perioden år 1186 – 1392.

Militær magt. Hovedstad er Ka-ma-kura. Blev tiltrukket af zen-buddhismen. Haverne begyndte derfor at ændre karakter. Søer blev mindre, og man begyndte at interessere sig mere for meditation. Man begyndte at anlægge haver efter kinesiske malerier. Haverne placeredes ved foden af et bjerg, bakker, hvor der plantes fyr, pil, blommer, kirsebær og ahorn. Ved fyrretræer plantes ideen om et langt liv og lykke. 3-trins vandfald var populære. En fisk ville blive forvandlet til en drage.

Mu-ro-ma-che perioden år 1393 – 1554.

Hovedstaden Kyoto. Interessen for kunst og zen-læren. Som i denne periode er til alle samfundsklasser. Haverne var små. Broer, vandfald, bakker og øer blev anbragt, så synet kunne nydes inde fra huset. Ny stil – tørre haver (som symbol på vandfald). Zen-præsterne får større udtryk i tempelhaverne. Tørre haver krævede lidt plads, tid, penge og vand en mangelvare.

Mo-mo-ya-ma perioden år 1555 – 1623.

Efter den ca. 160 år lange krig blev stilen mere robust. Klippestykker og sten til huggede stenbroer. Desuden nye klippede hække. Religiøse tendenser var faldende. Te-ceremonien udvikledes i tehusene. Te-haverne var enkle med trædesten, vandkummer og lygter.

Edo perioden år 1603 – 1867.

Kejseren levede i Kyoto. I denne periode anlagdes store parker i naturlige stile. Store søer blev udgravet med store øer. Folk kunne gå rundt med stierne og nyde parkerne.
Endnu engang skiftes stilen. Mange haver anlægges i te-havestilen. Der udvikles nye teknikker for at få de små rum f.eks. gårdhaven til at syne større. For når man bevæger sig rundt i haven, skulle der opstå nye indtryk.

Mei-ji perioden år 1868 – 1912.

Magten gives tilbage til kejseren. Tokyo bliver Japans hovedstad. Japan åbner handel med den vestlige verden, og indtryk påvirker havekunsten. Den naturelle stil er populær.

Perioden 1912 og frem til i dag.

Vestlige ideer og detaljer kommer til syne for japanske haver. Man bruger brugte sten fra gamle templer. Sten slap hurtigt op, i stedet gamle møllesten i stier. Bænke, espalier og terrasser kommer til. Belægningsmønstre i stierne. Omkring år 1930 vender interessen for zen-buddhismen tilbage. Vesten studerer de gamle haver. Haverne bliver igen kunstværker, der kommer en helt moderne stil.
Japans haver er utrolig varierende. Stil-arterne mixes konstant.

Zen medi-ta-tions-haven:

Udtryksformen indbyder til fordybelse til at få ro i sjælen. Zen-buddhismen er en religion, som har haft betydning for alle japanerne. De store tempelkomplekser blev bygget fra år 1200 – 1600. Mellem 20 – 1000 kvadratmeter. Det helt fine grus 1-2 mm. Rives i bølger med en speciel rive, som alle selv kan lave. Her anbringes sten, som passer ind i rummet. Meditationshaven bliver spillerum for sjælen, og hvor tankerne flyver.

Ventebænken:

Ventebænkens mål er ca. 180 cm. x 60 cm med tag. Når der inviteres til theceremoni eller velkomstdrik i bunden af haven. Overgangen mellem den stressede verden udenfor og den åndelige og harmoniske indenfor. Gæsterne går derfor gennem haven, sætter sig på en bænk under et halvtag, ventebænken og afventer værten kommer, og du vil bevæge dig over til tsukubaien. Fra 1300-tallet stammer disse vandkar. Formålet er en renselsesceremoni. Tsukubaien er et kar med en stille rislende lyd af vand fra en bambusvandpost, der løber ud over karret. Dette virker beroligende. Stedet hvor folk bøjer sig til vandkarret, og det benyttes til renselsesprocessen, hvor mund og hænder skylles, og tanker tømmes.

Tsukubaien er et led i forbindelsen til te-huset.
Tsukubaien ligger et skyggefuldt sted med mos og alger. En stenlygte står til højre, og til venstre delvist skjult planter. Foran karret ligger en flad knælesten. Der er også en kedel med vand, som står på en flad sten. Der bruges stedsegrønne planter. Teceremonien stammer oprindeligt fra Kina. Formålet med ceremonien er at kunne give slip på hverdagen og finde ro (indre ro) og balance i krop og sind. Ofte er tehaver kun en lille del af en større have. Haven er som regel inddelt i 2 afsnit – den ydre have og den indre.

Teceremonien kan være lang, hvor værten og gæsterne mødes i en følelse af enhed. Det tilfredsstiller både den fysiske og åndelige tørst.

Tehuset:

Så går vi hen til tehusets låge, der er 60x60 cm., knæler ned og kravler igennem for at vise ærbødighed. Her bliver du som gæst budt på en velkomstdrik. Først derefter starter haverundvisningen. Ofte er tehuset afgrænset af en lille hæk eller bambusstakit. Haven er som regel inddelt i 2 afsnit. Den ydre og den indre, hvor der hersker ro og stilhed. Her vokser bregner, hosta, bambus, nåletræer, stedsegrønne planter med blanke blade og mostæppe i bunden. Stenlygter på stien, når det bliver mørkt.

Tehuset er ikke stort, det er håndlavet med dyvler og diverse håndlavede sænkninger. Der skal være plads til mindst seks deltagere i ceremonien. Der er ikke meget lys gennem det runde vindue. (månevinduer).

Vogterstenen.

Vogterstenen, som den kaldes, er den højeste, bredeste og mest betydningsfulde sten i haven. Den placeres ved indgangen eller et sted, hvor den nemt ses. Den tvinger de onde ånder bort.
Sten har sjæl i Japan. Sten skal behandles som ædelsten, og skal placeres, som de er fundet ude i landskabet. Hvis sten ligger forkert, bliver stendæmonen vred, og ulykker vil vælte ned over husets beboere.

Placering af sten:

Opstillingen er 3 eller 5 – 9 i en stensætning. Aldrig på linie. Det er også vigtigt, at stenene passer sammen og med den rigtige afstand. Sten skal helst være 1/3 i jorden. Det er en god ide at placere lidt sand, så man kan dreje stenen med en kraftig jernstang. Prøv altid at tænke på naturen, så det ikke ligner en udstilling. Det er en god ide at lade så mange sten som muligt ligge ned. Dette falder mere naturligt ind i haven.

Trædestenene:

Engang i 1600-tallet gik en berømt themester rundt og fik våde sko. Der blev lagt nogle flade sten ud, så han kunne gå med tørre sko. Dette gav ideen til at lægge trædesten i haven. Stenene ligger aldrig i lige linier, og det skyldes, at ånder og dæmoner kun kan gå lige. Møder du en trædesten ombundet med sort snor, er gåretningen forkert. Ved havens indgang ses ofte et lille hul i jorden, hvori havens ejer kommer lidt fyrrenåle og blade i. Det er tegn på, at haven er fejet og rengjort, inden gæsterne kommer.

Stenlygter:

Lygterne kom først ind i private haver omkring år 1600. På dette tidspunkt skete en ny udvikling af lamperne, udelukkende granitlamper. Placeres ved indgangen til tsukubaien, stier, broer o.s.v. Der findes mange forskellige slags.

De fem elementer er:

Jord – vand – ild – luft – himmel.

Vand:

Stenplanter og vand. Sagnet siger, at når guderne besøgte jorden, landede de altid på de højest liggende bjerge. Symbolet har altid været kraft, stilhed og renhed. Derfor er det naturligt at anbringe en eller flere store sten i håb om gudernes beskyttelse. Vandets symbol = livets evighed.
Vandet løber som en bæk under broer, forbi vandfald, og får derved livserfaring. Til sidst løber det ud i en stor sø til
paradiset og evigheden.

Broer – koikarper.

Broer kan være af mange forskellige slags materialer. F.eks. sten, træ, jord, buede, lige og zigzag. Den holder onde ånder bag sig, da de kun kan bevæge sig i lige linier. Munkene bruger dem dagligt til meditation, således at når man går over en bro, kan man lægge dårlige tanker og gamle vaner fra sig. Koikarperne nydes fra broen. De er et tegn på velstand. Smukke farverige symboliserer det værdifulde, pålidelige og varige i livet.
Koikarperne kan opnå en alder på 123 år. I Danmark kun sjældent mere end 60-70 år, og opnå en længde på 130 cm og veje omkring 30-35 kg. De kan være særlig flotte med svimlende priser på 1 million for avlsfisk. Der findes ca. 25 arter, som har navn efter tegningerne på ryggen. Japan er det bedste land i verden til at styre og renavle dem.

Løveskræmmer eller dyreskræmmer.

Dyreskræmmer blev brugt til at skræmme dyr væk fra gårde, køkkenhaver o.s.v. Det giver en hul lyd, når den tom falder tilbage på en sten. De er utrolig effektive, da der aldrig er set en løve.

Bambushegn:

I japanske haver ses et eller flere hegn af forskellig udformning og materiale. De er ofte lavet af kokosfiber eller flækkede bambusrør. Hegnet kan bruges rundt om haven eller til inddeling af rum. Det er altid godt at dele haven op i små afdelinger. Bruges også til dekoration.

Planter – valg og placering:

Vælg så mange stedsegrønne som muligt.
Japansk taks
Japansk dværgtax
Taks findes i flere end de her nævnte. Meget god plante der bliver tæt og er god til pagoder.

Enebær:
Kinesisk enebær
Almindelig enebær

Gran:
Fuglerede gran – 4 forskellige slags. Den er især god til små bjerge, ved eller i nærheden af vandfald.
Orientalsk gran

Fyr:
Penselfyr – 5 nåls fyr
Penselfyr – 5 nåls blå
Skovfyr – 2 nåls fyr
Penselfyr er faktisk en meget god fyr at arbejde med. Kan på kort tid skabe noget helt unikt. Det er vigtigt at holde de lange fyrnåle tilbage. Det er vigtigt at vide at 2 nåls fyr skal knibes, og 5 nåls fyr skal klippes.

Løvfældende:
Ahorn bruges meget i japanske haver, der er præg af lethed og der er skiftende farver i årstiderne.
Japansk ahorn
Acer palmatum

Danske navne:

Japansk lærk
Buske – dansk navn:
Buksbom, dværgbuksbom, småbladet kristtjørn. En rigtig god plante, der kommer hurtigt resultat af. Buksbom er utrolig anvendelig og giver meget ro i haven.

Danske navne:
Hjertetræ, tempeltræ, paradisæble, japansk røn
Azalea:
Japansk satsuki azalea (fås i mange farver)
Rhododendron kermesina (mørk rød)
Rhododendron nakaharai (rosa rød)
Diamant azalea er meget brugt, og er efter min mening en af de bedste. Fra midten af maj til midten af juli i fuldt flor.

Andre:
Bærmispel, almindelig blåregn, japansk blåregn.

Bundplanter:
Køb ikke for mange arter og bland dem ikke for meget sammen. Ensartethed giver nemlig ro.
Danske navne:
Firling, timian (4-6 slags) og citrontimian.

Bregner:
Australsk kambregne, stedsegrøn 10 cm. (egner sig til at gro omkring sten, tåler skygge og sol)
Hjortetunge (30-50 cm. fugtig og kalk)

Hosta:
Hosta golden prayers – mellemstor og gule blade
Hosta Venusta – grønne blade.

Inden du går i gang med den japanske have:
Brug tid, gå og gennemtænk, hvad du vil, og ikke, hvad andre mener og synes. Du kan jo altid starte med en del af haven.

Lav tegninger af haven 1:50 med stier, vandfald, søer, træer, sten, planter over området..

Få pris på sten-transport m.m. Svensk-norsk sten er dyre. Det er altid godt at spørge sig frem til en, der selv har prøvet at lave en japansk have. Det er også en god ide at se på andres haver. Runde sten er vanskeligt at placere. Du kan melde dig i Niva, en japansk haveforening.

Sten og granitskærver købes hos grusfirmaer eller en landmand, som normalt gerne vil af med store sten. Vær ikke bange for at få store sten ind i haven. Sorte og mørke sten er mest velegnede. Det er ikke helt billigt med sten og få dem placeret (med kran), samt hvis du vælger store planter, som er formet med pagoder.

Du kan ikke forvente, at haven er tilvokset inden 6-7 år. Så bliver det en fornøjelse at have japansk have.

Det er en god ide med en lille del af haven til planteopbevaring og overskud af sten.
Fjern aldrig alle de store træer fra haven. De kan være med til at give gode indtryk. Gamle taks eller fyrretræer er værdifulde. Det er bedre med nogle få store sten end en helt masse små.

Lad være med at plante, inden du får stenene sat på plads. (Planterne vil der blive trampet på).

Hvis du skal bruge traktor eller gummiged til udgravning af søen eller til placering af sten, skal du starte med dette. De vil ødelægge alt det, du har lavet. Husk på, at jorden bliver meget hård ved traktorkørsel, og måske skal der drænes bagefter.

Tænk meget over de træer, der skal klippes, og hvor du placerer dem. Det vil gøre det nemmere i fremtiden, så man frit kan bevæge sig omkring dem ved klipning og opsamling af affald.

Få alle rør i 4-5 cm. gravet ned, så du ikke ser dem. Mange får alt for tynde rør, og det vil derfor formindske vandstrøming 30-40%. Det kan være dyrt med rent vand. Man fortryder aldrig et godt renseanlæg til sin have (karper sviner meget).

Hent inspiration fra blade og bøger. Det giver en håndsrækning til de, der har lyst til at anlægge en hel japansk have eller måske blot et mindre anlæg. Bøger giver ikke en total beskrivelse. Brug fantasi og kreative evner i stedet for noget, man har set.

Når du tegner haven, skal du forsøge at arbejde dig væk fra lige linier. Anlæg i asymmetriske trekanters princip.

Hvis du i forvejen har en smuk have, skal du tænke på, at det måske kun er små ændringer, som kan gøre haven meget japansk.

Vær opmærksom på hvordan solen bevæger sig med hensyn til træer og søer, så fordampningen ikke bliver for stor.

Lav en liste over sivebrønd, strømkasser, kabler, stikdåser og tilslutning af strøm. Slanger graves godt ned, så de bliver usynlige.

Planlægning er det vigtigste, når du vil lave en japansk have. Hvis du kan bruge naturen som baggrund, vil det være fantastisk.

Din familie skal helst være interesseret, det udvikler sig nemlig til en livsstil, som forhåbentlig er en skøn oplevelse.

Stenene skal helst have de samme nuancer, røde eller sorte. Kantede sten er bedst omkring søer og vandfald. Til sten i grupper skal du altid bruge et ulige antal helst 3-5-7, skaber asymmetri. Sten tager sig flottest ud lige efter regn. Japanerne fugter altid haven lige inden besøg.

Når du ruller sten rundt i haven, vil en kraftig sækkevogn og en kraftig jernstang være et godt redskab. Læg sand på stenens placering, så vil en jernstang hurtig få stenen i den rigtige position.

Gamle frugttræer kan blive en smuk del af en japansk have. Brug naturen som forbillede, når du sætter planter. Næsten alt kan og skal beskæres. Planter i grupper virker altid meget mere naturlige, end hvis de placeres enkeltvis.

Stedsegrønne er uforanderlige på alle årstider. Det kan være arter som kinesisk enebær, fyr, taks og solcypres. Buksbom stor eller lille skaber ro. Løvfældende arter som hjertetræ, tempeltræ, ahorn i mange forskellige farver. Her er kun nævnt nogle enkelte. Diamant azalea er nemt at klippe, hårdfør og blomstrer righoldigt. Græs og roser samt staudearter hører ikke hjemme i en japansk have. De gamle træer danner skygge og rum i haven. Brug fantasien så du skaber mange forskellige oplevelser og rum i din have.

Når søen skal anlægges:
Brug en vandslange til markering, det giver et godt indtryk af søens størrelse og facon. Ved støbning vil der være alle muligheder for sving, øer o.s.v. Bassiner skal være dybe nok, min. 1 meter, helst 1½ - 2 meter, hvor fiskene kan gå i vinterdvale.

Bunddræn er absolut det bedste. Bunddræn på 10 cm rør (det stopper aldrig) anbringes på det dybeste sted i søen, så alt snavs, blade m.m. forsvinder op i den første beholder. Søen må helst ikke komme under 10.000 liter vand, hvis man ønsker fisk i dammen. En karpe på ca. 40-50 cm. kræver 1.000 liter vand. Ved støbning af sø og vandfald – søg vejledning.

Til sidst:
Den japanske have åbner ind til en spændende og fremmed verden, udtryksformer og naturlig skønhed på dine betingelser, gennemtænkt til sidste detalje. Lær at bruge enkeltheden om havens elementer, balance og harmoni. Husk, det er dig, der bestemmer.
God fornøjelse.

Hvad er en japansk have?
Hvori består den japanske havekunst?
Hvordan kan den bruges i Danmark?

Spørgsmål om temperaturen og klima med plantearter ligger nær hinanden, at vi lige så godt kan forsøge at komme så tæt på som muligt.

Den japanske havehistorie går helt tilbage til 600-tallet, og som blev inspireret af den kinesiske have. Men i løbet af meget kort tid formåede japanerne at finde deres egen stil, som var langt mere enkelt, især udtryksformerne end kinesernes.